Ligningsloven § 8N

Denne konsoliderede version af ligningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten

Lov nr. 517 af 19. december 1942,
jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 871 af 21. juni 2022, lov nr. 609 af 31. maj 2023, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 712 af 13. juni 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023, lov nr. 722 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1563 af 12. december 2023, lov nr. 107 af 31. januar 2024, lov nr. 109 af 31. januar 2024, lov nr. 122 af 06. februar 2024 og lov nr. 328 af 09. april 2024

§ 8N

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der ved en fejl skrevet "bestyrelseserhvervet" i stedet for "bestyrelseshvervet", jf. § 1, nr. 1, og § 2 i lov nr. 1684 af 26. december 2017. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2 Betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.

Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der ved en fejl skrevet "6.339.8000" i stedet for "6.339.800", jf. § 4, nr. 1, og § 5 i lov nr. 905 af 21. juni 2022. Der kan dog ikke efter stk. 1 og 2 samlet fradrages udgifter for mere end et grundbeløb på 6.339.800 kr. (i 2010-niveau) for en person i et indkomstår.  1. pkt. gælder for de udgifter omfattet af stk. 1 og 2, der hos personen, som udgiften vedrører, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skattepligtig her til landet, som ville have været beskattet som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, såfremt personen var skattepligtig her til landet. Til udgifterne nævnt i 2. pkt. medregnes tillige befordring, der er betalt af arbejdsgiveren, og som hos modtageren er skattefri efter § 9 C, stk. 7. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 4

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der nogle små unøjagtigheder i teksten til stk. 4 på grund af den ukorrekte implementering af § 4, nr. 1, i lov nr. 905 af 21. juni 2022.
§ 4, nr. 1, i lov nr. 905 af 21. juni 2022 er trådt i kraft den 1. januar 2023, jf. § 5 i lov nr. 905 af 21. juni 2022.
Stk. 3 finder anvendelse samlet for alle skattepligtige, der har en forbindelse som omhandlet i § 2. Grundbeløbet i stk. 3 fordeles forholdsmæssigt mellem de skattepligtige, som har en forbindelse som omhandlet i § 2, såfremt flere skattepligtige har udgifter som nævnt i stk. 3 til den samme person i samme indkomstår.

Stk. 5

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der nogle små unøjagtigheder i teksten til stk. 5 på grund af den ukorrekte implementering af § 4, nr. 1, i lov nr. 905 af 21. juni 2022.
§ 4, nr. 1, i lov nr. 905 af 21. juni 2022 er trådt i kraft den 1. januar 2023, jf. § 5 i lov nr. 905 af 21. juni 2022.
For køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er omfattet af stk. 1 og 2, og hvor udgiften for det selskab, der har ydet køberetterne eller tegningsretterne, fradrages efter § 28, stk. 3, finder stk. 3 anvendelse for værdien af køberetten eller tegningsretten på udnyttelsestidspunktet, og værdien tillægges de udgifter, der er omfattet af stk. 3, for den person, som køberetten eller tegningsretten oprindelig er udstedt til.