Kvælstofoxiderafgiftsloven § 7a

Denne konsoliderede version af kvælstofoxiderafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af kvælstofoxider

Lov nr. 472 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 10. august 2020,
som ændret ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 329 af 28. marts 2023, lov nr. 1795 af 28. december 2023 og lov nr. 1797 af 28. december 2023

§ 7a

For virksomheder, hvor afgiften i henhold til § 1, stk. 4, skal opgøres efter den forbrugte mængde varer, opgøres den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af bilag 1, nr. 19, hvor der anvendes satsen pr. GJ, på grundlag af den producerede mængde energi divideret med 0,85. For anlæg, hvor der fyres med en kombination af brændsler omfattet af bilag 1, nr. 19, og andre brændsler, opgøres den afgiftspligtige mængde som den producerede mængde energi divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i de andre brændsler opgøres på grundlag af standardværdierne i stk. 3.

Stk. 2 Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde varer omfattet af bilag 1, nr. 20, efter § 1, stk. 4, kan anvende opgørelsesmetoden i stk. 1.

Stk. 3 Energiindholdet udgør for følgende brændsler:

  • Spildolie 40,4 MJ/kg.

  • Fyringstjære 36,4 MJ/kg.

  • Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l.

  • Petroleum 34,8 MJ/l.

  • Fuelolie 40,4 MJ/kg.

  • LPG 46,0 MJ/kg.

  • Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 52,0 MJ/kg.

  • Stenkul 25,2 GJ/t.

  • Koks 28,9 GJ/t.

  • Jordoliekoks 31,4 GJ/t.

  • Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t.

  • Benzin 32,9 MJ/l.

  • Naturgas 39,6 MJ/Nm3.

  • Biogas 23,3 MJ/Nm3.

  • Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3.