Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 2185 af 29. december 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 06. januar 2022

Erstatning og kompensation
§ 8

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om, at staten ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, yder erstatning og kompensation, der svarer til minkenes værdi, og erstatning og kompensation til dækning af det herved opståede driftstab. Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19

Stk. 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfang omkostninger i forbindelse med aflivning efter § 2, stk. 1, afholdes af staten.

Stk. 3 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om fuldstændig erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder fuldstændig kompensation til visse følgeerhverv. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter herudover regler om, at der kan ydes fuldstændig kompensation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, og pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark.

Stk. 4 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning er en betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 8 e, stk. 1. Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19

Stk. 5 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af stk. 1-3, § 8 d og § 8 e, stk. 1, herunder regler om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav og krav om erklæring fra en godkendt revisor. Ministeren kan herunder fastsætte regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle sagerne, og om deres virksomhed og sekretariatsbistand og efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 6 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug for behandlingen af sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal afgives på tro og love.

Stk. 7 Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. videregiver efter anmodning fra Fødevarestyrelsen visse nærmere angivne oplysninger om minkavleres salg og afregning hos Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling af sager efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 3.

Stk. 8 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstatning og kompensation som fastsat efter regler udstedt i medfør af stk. 3 og § 8 e, stk. 1, herunder om erstatningens og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere, om samtykke fra rettighedshavere og om det tidspunkt, som skal danne grundlag for værdiansættelsen af rettigheder.

Stk. 9 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om statens betaling af renter af krav på erstatning eller kompensation fastsat efter regler udstedt i medfør af stk. 3 og § 8 e, stk. 1, herunder om rentens fastsættelse.