Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark § 34

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 575 af 04. maj 2015,
som ændret ved lov nr. 792 af 04. maj 2021 og lov nr. 1676 af 19. december 2023

§ 34

Ejere af anlæg og arealer omfattet af § 29, stk. 1 og 3, § 30, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 33, stk. 1-9, skal senest 14 dage inden ibrugtagningen underrettes skriftligt.

Stk. 2 Hvis det ikke er muligt at underrette ejere skriftligt i henhold til stk. 1, skal oplysning om ibrugtagningen offentliggøres i de lokale medier el.lign.

Stk. 3 Transportministeren kan efter ibrugtagningen, jf. stk. 1, uden yderligere varsel fjerne anlæg, installationer, beplantning m.v. på de arealer, der er omfattet af § 29, stk. 1 og 3, § 30, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 33, stk. 1-9.