Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 310 af 16. maj 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013,
som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020

§ 1

I præstestillinger i den danske folkekirke kan ansættes:

  • 1) personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet,

  • 2) personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som har bestået den af Landstinget i Grønland forordnede videregående uddannelse i kristendomskundskab, samt behersker det danske sprog, og

  • 3) personer, der i mindst 7 år har virket som præst for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst, anbefaler dette.

Stk. 2 Præster skal være medlem af folkekirken.

Stk. 3 Ministeren for ligestilling og kirke kan bestemme, at deltagelse i uddannelse på folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster er en betingelse for ansættelse som præst.