Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. § 13a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 310 af 16. maj 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013,
som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020

§ 13a

I pastorater med tre eller flere præstestillinger kan pastoratets menighedsråd aftale med biskoppen, at ansættelse i en af præstestillingerne forudsætter, at den pågældende kan henføres til en af følgende grupper:

  • 1) Præster i folkekirken, herunder provster, domprovster, værnsprovster, biskopper og valgmenighedspræster, som ved ansøgningsfristens udløb har beklædt deres embede uafbrudt i mindst 10 år.

  • 2) Præster for danske evangelisk-lutherske menigheder i udlandet, som ved ansøgningsfristens udløb har beklædt deres stilling uafbrudt i mindst 4 år.

  • 3) Teologiske kandidater, der er ordinerede i den danske folkekirke, og som ved ansøgningsfristens udløb har fungeret som missionær i et dansk missionsselskabs tjeneste uafbrudt i mindst 4 år.

  • 4) Sognepræster i et pastorat, hvor der mellem præsten og menigheden består en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder en væsentlig hindring for det kirkelige livs trivsel på det pågældende sted.

  • 5) Teologiske kandidater, der ved ansøgningsfristens udløb har været ansat i folkekirkelige institutioner eller uddannelsesinstitutioner i mindst 10 år.

Stk. 2 I pastorater med tre eller flere præstestillinger kan pastoratets menighedsråd aftale med biskoppen, at ansættelse i en af pastoratets præstestillinger uanset bestemmelserne i §§ 8-13 kan ske uden medvirken af pastoratets menighedsråd, såfremt den ansatte kan henføres til en af de i stk. 1, nr. 1-5, anførte grupper.