Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Kapitel 4 a

Denne konsoliderede version af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1090 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024

Kapitel 4 a Skoleoplæringsydelse m.v.
§ 12d

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skoleoplæring, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.