Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 9

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 613 af 08. juni 2016,
som ændret ved lov nr. 1669 af 26. december 2017, lov nr. 457 af 02. maj 2023 og lov nr. 1538 af 12. december 2023

§ 9

Fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige myndigheder og domstole i andre EU- og EØS-lande samt disse landes garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse.

Stk. 2 Medmindre fonden har lønmodtagerens udtrykkelige samtykke til at videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, skal fonden og ansatte i fonden samt personer, der gennem deres virke for fonden behandler sådanne oplysninger, iagttage ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende under ansvar efter straffelovens § 152, jf. dog stk. 4.

Stk. 3 Forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse m.v. finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter fastsætte regler om, at fonden i nærmere angivne situationer uden lønmodtagerens samtykke kan videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til arbejdsgiveren.