Autorisationsloven § 74

Denne konsoliderede version af autorisationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Lov nr. 451 af 22. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 737 af 13. juni 2023, lov nr. 739 af 13. juni 2023 og lov nr. 1778 af 28. december 2023

Da autorisationsloven blev først vedtaget, jf. lov nr. 451 af 22. maj 2006, havde § 74 3 stykker. Lov nr. 503 af 1. maj 2019 ophævede § 74, stk. 3, den 1. juli 2019, jf. § 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, i lov nr. 503 af 1. maj 2019.
Lov nr. 507 af 1. maj 2019 indsatte et nyt stk. 4 i § 74, jf. § 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 507 af 1. maj 2019. Vi har implementeret dette stykke som stk. 3 siden det gamle stk. 3 blev ophævet ved lov nr. 503 af 1. maj 2019.
§ 1, nr. 3, i lov nr. 478 af 26. april 2022 indsætter et nyt stk. 3 i autorisationslovens § 74. Denne ændring træder i kraft den 1. maj 2022. Vi har implementeret denne ændring som stk. 3 og derfor er det stykke, som indsat med § 2, nr. 1, i lov nr. 507 af 1. maj 2019, blevet stk. 4.
§ 74

En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke behandle en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom.

Stk. 2 En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke, medmindre andet er særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Anvendelse af receptpligtig næsespray med naloxon samt receptpligtige lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om i medfør af § 39, stk. 5, i lov om lægemidler, er ikke omfattet af stk. 2.

Stk. 4 Høreapparatbehandling er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 5 En person, der ikke har autorisation som læge eller fungerer som en læges medhjælp, jf. § 18, må ikke fjerne forhuden på en dreng under 18 år.