Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet § 20

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 401 af 28. april 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 11. januar 2019

§ 20

En virksomhed, der ansøger om autorisation eller godkendelse efter §§ 9-11, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden har et godkendt kvalitetsledelsessystem. Kvalitetsledelsessystemet skal rette sig mod den del af virksomhedens forretningsgrundlag, der vedrører det autorisationskrævende arbejde eller arbejde, der kræver en virksomhedsgodkendelse på gasområdet. Kvalitetsledelsessystemet skal godkendes og løbende efterprøves af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, jf. dog stk. 5.

Stk. 2 Virksomheden afholder omkostningerne i forbindelse med godkendelse og efterprøvning af virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet Bekendtgørelse om godkendelse af kontrolinstanser til godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer for autoriserede og godkendte virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet

  • 1) det i stk. 1 nævnte kvalitetsledelsessystems indhold, omfang, godkendelse og efterprøvning,

  • 2) undtagelse fra kravet om efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet for virksomheder, der er etableret i et andet EU- eller EØS-land, og som udfører arbejde som midlertidig tjenesteyder i Danmark,

  • 3) undtagelse fra kravet om efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet for virksomheder uden cvr-nummer, som ved lovens ikrafttræden har autorisation, og som har tilknyttet en bibeskæftiget person som personligt autoriseret eller teknisk ansvarlig,

  • 4) ekstraordinær efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet i tilfælde, hvor virksomheden har udvist forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde,

  • 5) godkendelse af kontrolinstanser til at udføre opgaver efter stk. 1 og efterprøvning af de godkendte kontrolinstanser og

  • 6) kontrolinstanser, som er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med, med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked med senere ændringer og EU-regulering om sikkerhed ved tjenesteydelser.

Stk. 4 En virksomhed fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden har et kvalitetsledelsessystem, der vedrører arbejder, som virksomheden udfører i Danmark, og som kan godkendes efter regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 1, eller et system, der kan sidestilles hermed.

Stk. 5 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om akkreditering af kontrolinstanserne, herunder om, at den enkelte kontrolinstans afholder omkostningerne i forbindelse med akkreditering og efterprøvning af sine kompetencer og sit kvalitetsledelsessystem. Et krav om akkreditering træder i stedet for kravet om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanserne.