Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1541 af 13. december 2016

Kapitel 1 1 Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1

Loven finder anvendelse på erstatningskrav og erstatningssøgsmål vedrørende overtrædelser af artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og bestemmelser i national konkurrenceret, som anvendes på samme sag og parallelt med EU-konkurrenceretten i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82.

Stk. 2 Loven finder tilsvarende anvendelse på erstatningskrav og erstatningssøgsmål vedrørende overtrædelser af konkurrencelovens §§ 6 og 11, som ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

§ 2

I denne lov forstås ved:

  • 1) Overtrædelse af konkurrenceretten: En overtrædelse af artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, af konkurrencelovens §§ 6 og 11 eller af national konkurrenceret, som anvendes parallelt med unionens konkurrenceret i medfør af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82.

  • 2) Overtræder: Den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har begået overtrædelsen af konkurrenceretten.

  • 3) National konkurrenceret: Bestemmelser i national lovgivning, som overvejende forfølger de samme mål som artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som anvendes på samme sag og parallelt med EU-konkurrenceretten i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, undtagen bestemmelser i national lovgivning, der pålægger fysiske personer strafferetlige sanktioner, medmindre sådanne strafferetlige sanktioner er den måde, hvorpå de konkurrenceregler, der finder anvendelse på virksomheder, håndhæves.

  • 4) Skadelidte: En fysisk eller juridisk person, som har lidt skade som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten.

  • 5) National konkurrencemyndighed: En myndighed, som af en medlemsstat er udpeget i medfør af artikel 35 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 til at have kompetence til at anvende artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

  • 6) Konkurrencemyndighed: Kommissionen eller en myndighed, som af en medlemsstat er udpeget i medfør af artikel 35 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 til at have kompetence til at anvende artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller begge myndigheder.

  • 7) Appelret: En national ret som omhandlet i artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der efter almindelige retsmidler har beføjelse til at foretage prøvelse af afgørelser fra en national konkurrencemyndighed eller prøvelse af retsafgørelser om sådanne afgørelser, uanset om denne ret selv har beføjelse til at fastslå, at der foreligger en overtrædelse af konkurrenceretten.

  • 8) Afgørelse om overtrædelse: En afgørelse om overtrædelse af konkurrenceretten, der er truffet af en konkurrencemyndighed eller en appelret. En dansk afgørelse om overtrædelse af konkurrenceretten omfatter afgørelser truffet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder Konkurrencerådet, og Konkurrenceankenævnet, domstolsafgørelser vedrørende samme, strafferetlige domme og vedtagne strafferetlige eller vedtagne administrative bødeforlæg.

  • 9) Endelig afgørelse om overtrædelse: En afgørelse om overtrædelse, der ikke kan eller ikke længere kan være genstand for almindelige retsmidler.

  • 10) Bevis: Alle former for bevismidler, der kan føres for den nationale ret, for hvilken søgsmålet er indbragt, navnlig dokumenter og alle andre genstande, der indeholder oplysninger, uanset på hvilket medium oplysningerne er lagret.

  • 11) Kartel: En aftale eller samordnet praksis mellem to eller flere konkurrenter om at samordne deres konkurrencemæssige adfærd på markedet eller påvirke de relevante konkurrenceparametre gennem forskellige former for praksis, f.eks. fastsættelse eller koordinering af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser, herunder i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, tildeling af produktions- eller salgskvoter, markedsdeling og fordeling af kunder, herunder samordning af tilbudsgivning, import- eller eksportbegrænsninger eller konkurrencebegrænsende foranstaltninger over for andre konkurrenter.

  • 12) Procedure for bødefritagelse eller bødenedsættelse: En ordning vedrørende anvendelse af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller en tilsvarende bestemmelse i national ret, på grundlag af hvilken en deltager i et hemmeligt kartel uafhængigt af de øvrige deltagere i kartellet samarbejder med konkurrencemyndigheden i en undersøgelse ved frivilligt at give oplysninger om denne deltagers viden om og rolle i kartellet til gengæld for ved afgørelse eller afbrydelse af sagen at opnå fritagelse for eller nedsættelse af bøder for dennes deltagelse i kartellet.

  • 13) Redegørelser til brug for bødefritagelse eller bødenedsættelse: En mundtlig eller skriftlig redegørelse eller et referat heraf, der frivilligt gives af eller på vegne af en virksomhed eller af en fysisk person til en konkurrencemyndighed, med en beskrivelse af virksomhedens eller den fysiske persons viden om et kartel og en beskrivelse af den rolle, som denne spiller heri, og som er udarbejdet med særligt henblik på forelæggelse for myndigheden for at opnå bødefritagelse eller bødenedsættelse efter en procedure for bødefritagelse eller bødenedsættelse. Dette omfatter ikke allerede eksisterende oplysninger.

  • 14) Allerede eksisterende oplysninger: Bevis, der eksisterer uanset sagens behandling ved en konkurrencemyndighed, og uanset om disse oplysninger foreligger i en konkurrencemyndigheds sagsakter.

  • 15) Forligsredegørelse: En fremstilling, der frivilligt forelægges en konkurrencemyndighed af eller på vegne af en virksomhed, med en beskrivelse af virksomhedens bekræftelse af eller afståelse fra at bestride sin deltagelse i en overtrædelse af konkurrenceretten og sit ansvar for overtrædelsen af konkurrenceretten, og som specifikt er affattet således, at konkurrencemyndigheden kan anvende en forenklet eller fremskyndet procedure. En forligsredegørelse omfatter også ordrette citater fra forligsredegørelser, der er indeholdt i andre dokumenter, samt referater fra forligsredegørelser.

  • 16) Modtager af bødefritagelse: En virksomhed eller en fysisk person, som en konkurrencemyndighed har indrømmet bødefritagelse i henhold til en procedure for bødefritagelse eller bødenedsættelse.

  • 17) Overpris: Forskellen mellem den pris, der faktisk er betalt, og den pris, der ellers ville have været gældende, hvis der ikke var begået en overtrædelse af konkurrenceretten.

  • 18) Mindelig tvistbilæggelse: En mekanisme, hvorved parterne kan opnå inden- eller udenretslig bilæggelse af en tvist, der vedrører et erstatningskrav.

  • 19) Forlig: En aftale, som indgås ved mindelig tvistbilæggelse.

  • 20) Direkte aftager: En fysisk eller juridisk person, der direkte fra en overtræder har købt varer eller tjenesteydelser, som er genstand for en overtrædelse af konkurrenceretten.

  • 21) Indirekte aftager: En fysisk eller juridisk person, der ikke direkte fra en overtræder, men fra en direkte aftager eller en senere aftager har købt varer eller tjenesteydelser, som er genstand for en overtrædelse af konkurrenceretten, eller som hidrører fra eller indeholder sådanne varer eller tjenesteydelser.

  • 22) SMV: Små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. euro, jf. Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.