Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 46

Denne konsoliderede version af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1705 af 27. december 2018,
som ændret ved lov nr. 2394 af 14. december 2021, lov nr. 897 af 21. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 754 af 13. juni 2023

§ 46

Ungdomskriminalitetsnævnet skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand i en sag om:

  • 1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32.

  • 2) Anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 14-17.

  • 3) Tilbageholdelse i forbindelse med en anbringelse, jf. § 18, stk. 1.

  • 4) Samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2.

  • 5) Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23.

  • 6) Ændring af anbringelsessted, jf. § 24.

Stk. 2 Der gælder de samme regler om salær og godtgørelse for udlæg til advokater som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.