Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 16

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 231 af 02. april 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1837 af 21. september 2021

§ 16

Indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles det med hævning.

Stk. 2 Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en aldersopsparing, fra en selvpensioneringsordning eller fra en børneopsparingsordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med indskud.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening i pensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 15 C.