Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1534 af 19. december 2017

§ 1

Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2 Med denne lov tilsigtes at forebygge og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og miljø i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland fra aktiviteter, der kan

  • 1) bringe menneskets sundhed i fare,

  • 2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder på eller i havbunden,

  • 3) være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller

  • 4) forringe rekreative værdier eller aktiviteter.

Stk. 3 Loven skal endvidere sikre opretholdelsen af et beredskab til indsats mod forurening af havet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.