Betalingsloven § 11

Denne konsoliderede version af betalingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Lov nr. 863 af 23. december 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 02. september 2021

Ikrafttræden m.v.
§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 1988 og finder anvendelse på betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2 Der skal senest den 1. januar 1993 være udarbejdet en fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.

Stk. 3 Når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med denne lov, bortfalder alle tidligere trufne afgørelser eller vedtægter om betaling, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 De afgørelser og vedtægter, der er nævnt i stk. 3, bevarer dog deres gyldighed med hensyn til afviklingen af pålignede, men ikke betalte tilslutningsbidrag. Der kan i særlige tilfælde i betalingsvedtægten fastsættes andre regler om afviklingen af pålignede bidrag.

Stk. 5 Uanset bestemmelser i gældende vedtægter ophæves kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde tilskud til offentlige spildevandsanlæg den 1. januar 1988. For kommuner, der allerede har budgetteret med at yde tilskud i 1988, ophæves forpligtelsen til at yde tilskud til offentlige spildevandsanlæg fra den 1. januar 1989.