Lov om biavl § 6

Denne konsoliderede version af lov om biavl er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 450 af 22. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 04. januar 2007,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016

§ 6

Ved tilintetgørelse eller behandling af bier, bifamilier og materiel efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, yder staten biavlere erstatning for tab. Der ydes kun erstatning for tab i forbindelse med foranstaltninger gennemført som led i den offentlige bekæmpelse. Erstatningen nedsættes og kan efter omstændighederne bortfalde, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt har medvirket til angrebet af skadegørere.

Stk. 2

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om beregning af erstatning i henhold til stk. 1 og om udbetaling heraf.