Lov om Dansk Institut for Internationale Studier Kapitel 5

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 554 af 18. juni 2012,
som ændret ved lov nr. 656 af 12. juni 2013 og lov nr. 384 af 26. april 2017

Kapitel 5 1 Ikrafttræden m.v.
§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2 Dansk Institut for Internationale Studier overtager samtlige de aktiver og passiver og indtræder i samtlige de rettigheder og forpligtelser, som instituttet har ved lovens ikrafttræden. Udenrigsministeren fordeler samtlige de aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser, der påhviler Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, mellem Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, afhængigt af hvilket af de to institutioners mandater den enkelte rettighed eller forpligtelse vedrører. Direktøren for Dansk Institut for Internationale Studier fortsætter indtil udløbet af sin kontraktperiode.

Stk. 3 De nuværende medlemmer af bestyrelsen for Dansk Institut for Internationale Studier under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder fortsætter som medlemmer af bestyrelsen for det nye, selvstændige institut i den resterende tid af den periode, de er udpeget for, bortset fra medlemmer udpeget af statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, som afbeskikkes af de pågældende ministre. Udenrigsministeren og forsvarsministeren udpeger derefter hver en repræsentant til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører med taleret, men uden stemmeret.

§ 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.