Lov om Danske Spil A/S § 4

Denne konsoliderede version af lov om Danske Spil A/S er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 695 af 25. juni 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 25. maj 2021,
som ændret ved lov nr. 375 af 28. marts 2022

Overskud fra Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber
§ 4

Overskud, der fremkommer ved udbud af lotteri og klasselotteri her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri.

Stk. 2 Overskud ud over det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med udbud af spil uden for landet anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udloddes til Danske Spil A/S.

Stk. 3 Overskud udloddet til Danske Spil A/S efter stk. 2 kan udloddes til staten.