Ved overgang til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes med mindst 7 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid under de sidste 9 måneders arbejde før overgangen. Den nedsatte arbejdstid skal i den første 6 måneders periode efter overgangen og årligt svare til en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 12 og højst 30 timer om ugen. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der er mindst 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal.
Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af arbejdstiden for personer, der ved overgang til delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt for lønmodtagere med ukendt arbejdstid.