Lov om Den Sociale Investeringsfond Kapitel 6

Denne konsoliderede version af lov om Den Sociale Investeringsfond er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1462 af 11. december 2018,
som ændret ved lov nr. 983 af 26. maj 2021

Kapitel 6 1 Tilsyn med fonden
§ 15

Ministeren for offentlig innovation fører tilsyn med fonden.

Stk. 2 Ministeren for offentlig innovation kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Stk. 3 Bestyrelsesformanden holder ministeren for offentlig innovation orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter.

Stk. 4 Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.

§ 15a

Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til social- og ældreministeren. Social- og ældreministeren oversender redegørelsen til Folketinget.