Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1593 af 22. december 2010,
som ændret ved lov nr. 473 af 30. maj 2012

Kapitel 2 1 Administration
§ 8

Kommunen skal orientere de personer, der efter § 1, stk. 1, kan være berettiget til at få udbetalt jobpræmie. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder et standardbrev, som kommunen skal anvende.

Stk. 2 Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for forvaltningen af jobpræmieordningen, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

§ 9

Flytter en person, som er omfattet af forsøgsordningen, til en anden kommune, skal fraflytningskommunen orientere tilflytningskommunen om, at den overtager forpligtelsen til at udbetale jobpræmie for personen.