Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 445 af 12. april 2022

Kapitel 1 1 Definitioner
§ 1

I denne lov forstås ved:

  • 1) Bolig: En adresse, hvor en eller flere personer den 1. januar 2022 var registreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 6, stk. 1 eller 2, i lov om Det Centrale Personregister, ifølge data i Det Centrale Personregister den 1. april 2022.

  • 2) Husstand: De personer, der den 1. januar 2022 var registreret på den samme adresse i Det Centrale Personregister, jf. § 6, stk. 1 eller 2, i lov om Det Centrale Personregister, ifølge data i Det Centrale Personregister den 1. april 2022.

  • 3) Fjernvarmeforsyningsområde: Et område, der den 21. marts 2022 var registreret med »Fjernvarme« i attributten »Vaerdi1203« i GIS-laget »Forsyningsområde, vedtaget« på plandata.dk.

  • 4) Gasforsyningsområde: Et område, der den 21. marts 2022 var registreret med »Individuel naturgasforsyning« i attributten »Vaerdi1203« i GIS-laget »Forsyningsområde, vedtaget« på plandata.dk.