Lov om erhvervsfremme § 20

Denne konsoliderede version af lov om erhvervsfremme er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1518 af 18. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024

§ 20

Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 1, og organer, der er omfattet af § 16, stk. 3, og deres forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning skal det nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 1, og organer, der er omfattet af § 16, stk. 3, afgive de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere personer til at foretage granskning efter stk. 1. Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resultater.