EUDP-loven § 2

Denne konsoliderede version af eUDP-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet

Lov nr. 555 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 28. august 2019

§ 2

Der oprettes et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som skal virke for udvikling, demonstration og markedsintroduktion af ny energiteknologi.

Stk. 2 EUDP skal

  • 1) yde tilskud til fortrinsvis udvikling og demonstration,

  • 2) aktivt fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører og

  • 3) styrke samspillet med internationale aktiviteter og programmer inden for energiteknologi.

Stk. 3 Samarbejdet mellem offentlige og private aktører skal bidrage til udarbejdelsen af strategier for udvikling af effektive og miljøvenlige energiteknologier og -systemer, der omfatter hele udviklingskæden fra forskning til markedsintroduktion. Samarbejdet skal endvidere bidrage til, at der identificeres konkrete indsatsområder, som kan danne basis for projektansøgninger og etablering af projektkonsortier.