Lov om et nationalt naturfagscenter Kapitel 1

Denne konsoliderede version af lov om et nationalt naturfagscenter er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1320 af 27. november 2018

Kapitel 1 1 Et nationalt naturfagscenter
§ 1

Et nationalt naturfagscenter er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Stk. 2 Centeret har til formål at styrke kvaliteten af undervisning i naturfag og naturvidenskab og fremme interessen for og rekrutteringen til uddannelse og beskæftigelse inden for naturvidenskab. Centeret skal desuden bidrage til at styrke videngrundlaget for fornyelse og udvikling af undervisning i naturfag og naturvidenskab.

§ 2

Centeret udvikler, indsamler og formidler viden inden for undervisning i naturfag og naturvidenskab. Centeret samarbejder med undervisningsministeren og andre relevante offentlige og private interessenter inden for centerets virke. Centeret formidler resultaterne af centerets arbejde og øvrige aktiviteter til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt.

Stk. 2 Centeret kan gennemføre andre aktiviteter, herunder konsulentbistand og rådgivning, i det omfang det er foreneligt med varetagelsen af centerets opgaver efter stk. 1.