Lov om et skibsfinansieringsinstitut § 9

Denne konsoliderede version af lov om et skibsfinansieringsinstitut er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 143 af 17. maj 1961,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1873 af 05. december 2023

§ 9

Den bundne fondsreserve kan alene anvendes til dækning af underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2 Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, medmindre Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål på anden måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den rente, Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset dette skal den bundne fondsreserve så vidt muligt retableres ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den bundne fondsreserve i tidligere år helt eller delvis er medgået til dækning af underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse, førend den bundne fondsreserve har opnået mindst den samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden den helt eller delvis medgik til dækning af underskud.