Lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark § 10

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1594 af 22. december 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1506 af 06. december 2016

§ 10

Arbejdsmarkedets Tillægspension bærer fra tidspunktet for overtagelsen af medarbejderne vederlagskrav og andre forpligtelser for de medarbejdere, der overtages efter §§ 8 og 9. Kommunerne bærer vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, uanset om de på overtagelsesdagen er forfaldne til betaling.

Stk. 2 Der udarbejdes senest 3 måneder efter overtagelsen sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser omfattet af stk. 1 mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og den enkelte kommune. Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten p.a. fra 3 måneder efter overtagelsen, til betaling sker.

Stk. 3 Den enkelte kommune friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 1 og 2, §§ 8 og 9 og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, af medarbejdere, som ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.