Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne § 8

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 870 af 21. juni 2022

§ 8

Statsgarantien ydes som en garanti direkte over for ejendomskreditgiveren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Formidles et realkreditlån af en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, og har denne anden ejendomskreditgiver i den forbindelse stillet garanti, indgået en modregningsaftale omfattende tab på ejendomskreditaftalen eller på anden måde indestået for tab på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen, kan statsgarantien udstedes som en regaranti på denne anden ejendomskreditgivers garanti, modregning eller indeståelse over for realkreditinstituttet.

Stk. 3 Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæring, der dokumenterer statsgarantien eller regarantien på den konkrete ejendomskreditaftale.

Stk. 4 Garantierklæringen skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Identifikation af den underliggende ejendomskreditaftale.

  • 2) Størrelsen og løbetiden på den underliggende ejendomskreditaftale.

  • 3) Oplysninger om, hvilke betalinger statsgarantien dækker, og hvorledes ejendomskreditgiveren får rettidig betaling, hvis statsgarantien forfalder, jf. § 13.

Stk. 5 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om statsgarantien, herunder betingelserne for udbetaling under statsgarantien og indholdet af garantierklæringen.