Masteloven § 9

Denne konsoliderede version af masteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.

Lov nr. 212 af 30. marts 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021,
som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023

§ 9

Ejere af master til radiokommunikationsformål har adgang til at placere egne antennesystemer forud for andres valg af positioner med henblik på placering af antennesystemer.

Stk. 2 Ejere af master til radiokommunikationsformål har adgang til i nødvendigt omfang at reservere yderligere positioner til senere brug forud for andres valg af positioner med henblik på placering af antennesystemer. Oplysninger om reservationer på egne master skal indsendes til Energistyrelsen til brug for den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om den indbyrdes fordeling af positioner mellem ejere og eksisterende indehavere af brugsrettigheder og om den indbyrdes fordeling af de øvrige positioner mellem parter, der har anmodet eller ønsker at anmode om fælles udnyttelse.