Lov om familiefideikommissers overgang til fri ejendom § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 139 af 01. maj 1954,
jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 15. september 1986,
som ændret ved lov nr. 427 af 14. juni 1995

§ 1

Familiefideikommisser, som ikke er afløst i medfør af lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, overgår i overensstemmelse med de nedenfor fastsatte bestemmelser til fri ejendom ved nærværende lovs ikrafttræden (jfr. dog § 6, stk. 3).

Stk. 2 Loven finder ikke anvendelse på familiefideikommisser, der udelukkende består af løsøre.

Stk. 3 For de familiefideikommissers vedkommende, der tildels består af løsøre, overlades det til besidderens afgørelse, om denne del af fideikommisset skal overgå til fri ejendom.