Lov om familiefideikommissers overgang til fri ejendom § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 139 af 01. maj 1954,
jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 15. september 1986,
som ændret ved lov nr. 427 af 14. juni 1995

§ 4

Såfremt der ved familiefideikommissets overgang til fri ejendom til nydelsen af dette er knyttet forpligtelse til udredelse af legat, enkepension, vedligeholdelse af gravsted eller andre ydelser, skal opfyldelsen af disse forpligtelser sikres på en af justitsministeren godkendt måde. Det påhviler fideikommisbesidderen eller fideikommissets bestyrelse i forbindelse med det i § 3 omhandlede forslag at tilbyde sådan sikkerhed.

Stk. 2 Justitsministeren foretager herefter ved bekendtgørelse i Statstidende og eventuelt på anden hensigtsmæssig måde med et varsel af 6 måneder og med angivelse af, hvilke rettigheder der er oplyst for justitsministeren, indkaldelse af eventuelle andre rettighedshavere med opfordring til at anmelde og bevisliggøre deres krav.

Stk. 3 Undladelse af rettidig anmeldelse medfører, at der ved tilvejebringelsen af den i stk. 1 omhandlede sikkerhed bortses fra sådanne krav.