Lov om firmapensionskasser § 100

Denne konsoliderede version af lov om firmapensionskasser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1703 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024

§ 100

Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EU-retlige regler herom, forbyde en udenlandsk firmapensionskasse omfattet af § 89 med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at yde tjenesteydelser her i landet.

Stk. 2 Finanstilsynet kan forbyde de firmapensionskasser, der er nævnt i stk. 1, at udøve tjenesteydelser her i landet, hvis firmapensionskassen groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod firmapensionskassen, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelsen til ophør.