Lov om firmapensionskasser § 108

Denne konsoliderede version af lov om firmapensionskasser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1703 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024

§ 108

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en firmapensionskasse eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 103, stk. 6.

Stk. 3 Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører et medlem, en pensionsmodtager eller et potentielt medlem, videregives til en firmapensionskasse i forbindelse med sager omfattet af § 8, når den pågældende har givet samtykke til videregivelsen.

Stk. 4 Alle, der i henhold til stk. 3 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den tavshedspligt, som er nævnt i stk. 1.