Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1155 af 08. juni 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 01. marts 2024

Kapitel 1 1 Anvendelsesområde
Generelle regler om anvendelsesområdet
§ 1

Loven finder anvendelse på fondsmæglerselskaber og virksomhed omfattet af §§ 2-9, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 §§ 67, 75-78, 80, 81, 94, 97, 101-103, 105-107, 109-113, 120-124, 128 og 129 og regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 236 eller opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Stk. 3 Kapitel 18-21 finder kun anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.

§ 1a

For fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, efter en periode på 6 måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke længere finde anvendelse. Kravene ophører kun med at finde anvendelse efter perioden nævnt i 1. pkt., hvis et fondsmæglerselskab i denne periode fortsat har opfyldt alle betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse og fondsmæglerselskabet har underrettet Finanstilsynet herom.

Stk. 2 Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at de ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal underrette Finanstilsynet herom og overholde kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber. Kravene skal opfyldes senest 12 måneder efter den dato, hvor klassificeringsvurderingen fandt sted.

Stk. 3 Kravene fastsat i §§ 67, 80, 81, 94, 105, 107 og 109-112 i denne lov for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk. 4. Uanset 1. pkt. finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke anvendelse for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene fastsat i denne lov er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Stk. 4 Har Finanstilsynet givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt niveau.

Øvrige værdipapirhandlere
§ 2

For pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, finder §§ 28 og 29, § 30, stk. 2, nr. 3, og stk. 4, §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.

Stk. 2 For investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder investeringsservice omfattet af bilag 1, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.

Tilknyttede agenter etableret her i landet
§ 3

For tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, finder § 28, stk. 2 og 3, § 30, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3 og 4, § 232, § 233, stk. 4, og §§ 259 og 262-264 og regler udstedt i medfør af § 46 anvendelse.

Fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder
§ 4

For fondsmæglerholdingvirksomheder finder § 45, stk. 1, kapitel 8, §§ 67 og 71, § 75, stk. 4, §§ 77, 78, 94, 99, 104, 107, 109-114, 128-131, 133, 136 og 138-142, kapitel 16, §§ 182, 183 og 186, § 198, stk. 1, §§ 213, 216, 218, 219, 221-226, 228-230 og 232-235, § 238, stk. 3, § 242, stk. 1, 2 og 4-7, og §§ 244, 247, 248, 253, 259-273, 275 og 287 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

Stk. 2 For blandede holdingvirksomheder finder §§ 131, 138-142, 182, 183 og 186, § 192, stk. 5, nr. 13, § 198, stk. 1, og §§ 213, 216, 218, 219, 221-224, 232, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse.

Stk. 3 For blandede finansielle holdingvirksomheder finder § 75, stk. 4, og §§ 219, 221, 223, 224, 232, 233, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse.

EU-/EØS-virksomheder
§ 5

For filialer af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 219219 a221, 223, 229, 232-235, 247, 249-252, 259-274, 277 og 287 anvendelse. For filialer af investeringsselskaber finder §§ 38 og 40 også anvendelse.

Stk. 2 Stk. 1 finder også anvendelse på investeringsselskaber og kreditinstitutter, der udøver aktiviteter her i landet gennem tilknyttede agenter etableret her i landet.

§ 6

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter udøvet her i landet af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 219 a, 251, 252, 259 og 262-264 anvendelse. For investeringsselskaber finder § 39 også anvendelse.

Tredjelandsvirksomheder
§ 7

For filialer her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 43-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder også anvendelse.

Stk. 2 For filialer her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 44-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

Stk. 3 Loven finder i øvrigt anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte filialer med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør.

Stk. 4 For investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver sådan aktivitet her i landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, finder § 42 anvendelse.

§ 8

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 41, 45-48, 232, 247, 259 og 262-264§ 265, stk. 2 og 3§ 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.

Stk. 2 For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser ydet eller udført her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 265, stk. 2 og 3§ 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør af heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.

Leverandører og underleverandører
§ 9

For leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder finder § 232, § 233, stk. 4, og §§ 259 og 262-264 anvendelse.