Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 129

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1155 af 08. juni 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 01. marts 2024

Solvens og likviditet, midlernes anbringelse og koncerninterne transaktioner på koncernniveau
§ 129

I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 125, 126 og 137 anvendelse for koncernen. §§ 120, 121 og 124 finder endvidere anvendelse for koncernen i følgende tilfælde:

  • 1) Den øverste modervirksomhed selv eller mindst én af modervirksomhedens dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab, der er omfattet af §§ 120, 121 og 124.

  • 2) Den øverste modervirksomhed er en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har mindst én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der er omfattet af bestemmelsen.