Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 653 af 08. juni 2017,
som ændret ved lov nr. 1790 af 28. december 2023

§ 3

Er der nedlagt forbud i medfør af § 1, stk. 1, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, hvis forbuddet indebærer, at ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme.

Stk. 2 Taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje m.v. afgør spørgsmål om berettigelsen af krav efter stk. 1. Om sagernes behandling for taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og udbetaling m.v. finder §§ 103, 104 og 107-122 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.