Forbrugsafgiftsloven § 14b

Denne konsoliderede version af forbrugsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forskellige forbrugsafgifter

Lov nr. 331 af 22. december 1953,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021,
som ændret ved lov nr. 1588 af 27. december 2019, lov nr. 1182 af 08. juni 2021, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 2616 af 28. december 2021, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 755 af 13. juni 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 14b

Virksomheder, der fremstiller, ompakker, omhælder eller fra udlandet modtager varer omfattet af afgiftspligten i § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, kan registrere sig som oplagshaver. Det samme gælder for virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer omfattet af afgiftspligten i § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms. Det er en betingelse for at opnå registrering som oplagshaver efter 1. pkt., at virksomheden eller personen har et lokale her i landet, som told- og skatteforvaltningen har godkendt inden registreringen. Virksomheder, der efter 1. eller 2. pkt. har registreret sig som oplagshaver, kan mod fuld sikkerhed bestille stempelmærker til påsætning på detailsalgspakninger med varer omfattet af afgiftspligten i § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1. Detailsalgspakninger med varer, jf. § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, påsat stempelmærker må først udleveres fra de registrerede oplagshavere fra og med den 1. oktober 2022. Afgiften for stempelmærker udleveret til og med den 30. september 2022 forfalder den 1. oktober 2022 og skal betales senest den 15. oktober 2022. Den 15. oktober 2022 anses dermed for sidste rettidige betalingsdag. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes beløbet efter opkrævningslovens § 7.

Stk. 2 Stempelmærker bestilt efter stk. 1, 4. pkt., fremstilles ved told- og skatteforvaltningens foranstaltning og udleveres af told- og skatteforvaltningen til de registrerede oplagshavere, medmindre der er truffet anden aftale med told- og skatteforvaltningen. De registrerede oplagshavere må kun benytte de stempelmærker, som de selv har bestilt og modtaget.