Loven gælder for arkiver, biblioteker, museer samt visse andre institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave. Loven gælder ikke for institutioner, der er omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2 Kulturministeren fastsætter, hvilke institutioner der er omfattet af denne lov.