Lov om frikommunenetværk § 9d

Denne konsoliderede version af lov om frikommunenetværk er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 658 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018,
som ændret ved lov nr. 551 af 07. maj 2019, lov nr. 1558 af 27. december 2019, lov nr. 1559 af 27. december 2019, lov nr. 2598 af 28. december 2021, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023 og lov nr. 1561 af 12. december 2023

§ 9d

Beskæftigelsesministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb, jf. §§ 27, 28 og 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2 Vurderer frikommunen, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, skal kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik være opfyldt, når frikommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til fleksjob. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller seniorpension.