Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union Afsnit III

En afgørelse om bødestraf er omfattet af denne lov, når der er tale om en endelig afgørelse, der pålægger en fysisk eller juridisk person en bødestraf, og afgørelsen er truffet af

• 1) en domstol eller

• 2) en anden myndighed, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i straffesager.

Ved »bødestraf« forstås i denne lov pligten til at betale et beløb, som ved en afgørelse pålægges en person som straf for at have begået en lovovertrædelse, samt en ved samme afgørelse pålagt pligt til at betale

• 1) erstatning til ofre for den strafbare handling, hvis offeret ikke kan deltage som civil part i sagen og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence,

• 2) et pengebeløb til dækning af sagsomkostninger eller administrative omkostninger ved afgørelsen og

• 3) et pengebeløb til en offentlig fond eller en støtteorganisation for ofre.

En afgørelse om bødestraf fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 19, 20 eller 21. Behandlingen af anmodninger om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 12.

En afgørelse om bødestraf, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret:

• 1) Deltagelse i en kriminel organisation.

• 2) Terrorisme.

• 3) Menneskehandel.

• 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

• 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

• 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

• 7) Bestikkelse.

• 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

• 9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold.

• 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

• 11) Internetkriminalitet.

• 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

• 13) Menneskesmugling.

• 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

• 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

• 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

• 17) Racisme og fremmedhad.

• 18) Organiseret eller væbnet tyveri.

• 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

• 20) Bedrageri.

• 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

• 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

• 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

• 24) Forfalskning af betalingsmidler.

• 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

• 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

• 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.

• 28) Voldtægt.

• 29) Brandstiftelse.

• 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

• 31) Skibs- eller flykapring.

• 32) Sabotage.

• 33) Overtrædelse af bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods.

• 34) Smugling af varer.

• 35) Krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

• 36) Trusler og vold mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder.

• 37) Hærværk.

• 38) Tyveri.

• 39) Strafbare handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis

• 1) den i § 48 omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen,

• 2) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,

• 3) fuldbyrdelse vil være i strid med straffelovens § 12,

• 4) afgørelsen vedrører en fysisk person, som på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,

• 5) den pålagte bødestraf er på mindre end 70 euro eller et beløb svarende hertil eller

• 6) den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplysningerne i den i § 48 omhandlede attest

  • a) ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller

  • b) ikke er mødt personligt frem, medmindre det i attesten er anført, at personen i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid

  • i) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om den pågældende ikke var til stede under retssagen,

  • ii) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv eller af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen,

  • iii) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist eller

  • iv) udtrykkeligt er blevet underrettet om retssagen og om muligheden for at være til stede under retssagen, men har givet afkald på retten til et mundtligt retsmøde og udtrykkeligt har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis

• 1) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af dansk straffemyndighed, eller

• 2) afgørelsen vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være omfattet af dansk straffemyndighed.

Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af § 20, stk. 1, nr. 1 eller 6, eller § 21, stk. 1, nr. 1, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres.

Fuldbyrdelse afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes, eller at anmodningen af anden grund trækkes tilbage.

Hvis den handling, som afgørelsen vedrører, ikke er begået på udstedelsesstatens territorium og handlingen er omfattet af dansk straffemyndighed, nedsættes det beløb, der skal inddrives, til det beløb, der gælder for tilsvarende handlinger i henhold til dansk lovgivning.

Hvis den person, som afgørelsen vedrører, fremlægger dokumentation for hel eller delvis betaling i en anden stat, høres den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt afgørelsen skal fuldbyrdes.

Der kan ikke her i landet fastsættes forvandlingsstraf for en udenlandsk bødestraf omfattet af denne lov.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold om

• 1) afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

• 2) tilfælde, hvor afgørelsen helt eller delvis ikke er blevet fuldbyrdet her i landet,

• 3) tilfælde, hvor bødestraffen er blevet eftergivet her i landet, og

• 4) at fuldbyrdelsen er afsluttet.

Selv om en anmodning om fuldbyrdelse er fremsendt til Danmark, kan afgørelsen ikke længere fuldbyrdes i Danmark, hvis

• 1) udstedelsesstaten har meddelt, at anmodningen trækkes tilbage,

• 2) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at afgørelsen helt eller delvis ikke er blevet fuldbyrdet,

• 3) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at bødestraffen er blevet eftergivet, eller

• 4) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse er afslået.

Justitsministeren kan aftale med en anden medlemsstat, at bødestraffe, der fuldbyrdes i overensstemmelse med reglerne i denne lov, tilfalder den udstedende stat.

En afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning er omfattet af dette kapitel, når der er tale om en endelig domstolsafgørelse, der er afsagt under en straffesag på grund af en strafbar handling.

En afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning fuldbyrdes her i landet efter anmodning fra en myndighed i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), hvis den domfældte befinder sig enten i udstedelsesstaten eller her i landet og der ikke er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 29 c-f.

En afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

• 1) Deltagelse i en kriminel organisation.

• 2) Terrorisme.

• 3) Menneskehandel.

• 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

• 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

• 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

• 7) Bestikkelse.

• 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

• 9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold.

• 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

• 11) Internetkriminalitet.

• 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

• 13) Menneskesmugling.

• 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

• 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

• 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

• 17) Racisme og fremmedhad.

• 18) Organiseret eller væbnet tyveri.

• 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

• 20) Bedrageri.

• 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

• 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

• 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

• 24) Forfalskning af betalingsmidler.

• 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

• 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

• 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.

• 28) Voldtægt.

• 29) Brandstiftelse.

• 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

• 31) Skibs- eller flykapring.

• 32) Sabotage.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning afslås, hvis

• 1) den domfældte ikke har givet sit samtykke til fuldbyrdelse her i landet, medmindre domfældte er dansk statsborger med bopæl her i landet, eller domfældte er udvist her til landet som følge af afgørelsen, eller domfældte har taget ophold her i landet under eller efter behandlingen af den straffesag, som har givet anledning til fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning,

• 2) den domfældte ikke ville kunne retsforfølges her i landet på grund af immunitet,

• 3) den domfældte ikke kan retsforfølges her i landet for en strafbar handling, der er begået inden den handling, som afgørelsen om fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning vedrører, fordi udstedelsesstatens myndigheder nægter at give samtykke hertil, jf. § 29 j, stk. 2, nr. 3,

• 4) den idømte sanktion omfatter psykiatrisk behandling, lægebehandling eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, der ikke kan tilpasses efter § 29 b, stk. 3, og derfor ikke kan fuldbyrdes her i landet,

• 5) der er grund til at formode, at fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning er pålagt med det formål at straffe den domfældte på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den domfældtes situation kan blive skadet af en af disse grunde, eller

• 6) den domfældte ifølge oplysningerne i den attest, som er omhandlet i § 48, er dømt uden selv at have været til stede under retssagen, medmindre det i attesten er anført, at domfældte i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid

  • a) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om vedkommende ikke var til stede under retssagen,

  • b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv eller af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen eller

  • c) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for her i landet eller i en anden stat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende person er benådet her i landet for handlingen. Hvis den pågældende tidligere er dømt i en anden stat end Danmark, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning kan afslås, hvis

• 1) den attest, som er omhandlet i § 48, ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen og ikke er blevet suppleret eller rettet inden for en rimelig frist,

• 2) den domfældte hverken er dansk statsborger eller har fast bopæl her i landet,

• 3) den domfældte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,

• 4) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret,

• 5) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt eller delvist her i landet, eller

• 6) der på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen resterer afsoning af mindre end 6 måneder af fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning.

Inden der træffes afgørelse om afslag i medfør af § 29 d, nr. 1, 4 eller 6, § 29 e eller § 29 f, nr. 1, 2 eller 5, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvelse i medfør af denne lov afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes straks skriftligt og uden unødigt ophold om

• 1) videresendelse af anmodningen om fuldbyrdelse til rette myndighed her i landet,

• 2) den endelige afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder om en eventuel tilpasning af sanktionen efter § 29 b, stk. 2 eller 3,

• 3) afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

• 4) at afgørelsen ikke kan eller ikke længere kan fuldbyrdes her i landet, og

• 5) at fuldbyrdelsen er afsluttet, herunder om tidspunktet for en eventuel prøveløsladelses begyndelse og afslutning.

En person, der er overført her til landet med henblik på afsoning af en fængselsstraf eller fuldbyrdelse af en anden frihedsberøvende foranstaltning efter reglerne i denne lov, kan ikke idømmes fængselsstraf eller anden foranstaltning, der begrænser den pågældendes frihed, for en anden strafbar handling, der er begået inden overførelsen, jf. dog stk. 2.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, meddeler tilladelse til, at en person, som overføres fra en medlemsstat til en anden med henblik på afsoning af en fængselsstraf eller fuldbyrdelse af en anden frihedsberøvende foranstaltning, der er idømt i den første medlemsstat, føres gennem riget. Med anmodning om tilladelse skal medfølge et eksemplar af udstedelsesstatens attest med anmodning om fuldbyrdelse til den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen skal ske. Tilladelsen skal meddeles inden en uge efter modtagelse af anmodningen, jf. dog stk. 2.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på følgende strafferetlige afgørelser:

• 1) Domme, hvori straffastsættelse er udsat, når der i dommen eller ved efterfølgende afgørelse i stedet er fastsat en eller flere pligter eller påbud.

• 2) Domme, hvori fuldbyrdelsen af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning er udsat, når der i dommen eller ved efterfølgende afgørelse i stedet er fastsat en eller flere pligter eller påbud.

• 3) Domme, som fastsætter en anden straf end frihedsstraf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf, og som pålægger en pligt eller et påbud (alternativ sanktion).

• 4) Domme eller endelige afgørelser, der træffes på grundlag af en dom, om prøveløsladelse med pålæg om en eller flere pligter eller påbud.

En dom eller afgørelse omfattet af § 29 l, som er afsagt eller truffet i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes, og tilsyn overtages, på anmodning fra udstedelsesstaten, hvis den domfældte har lovligt og sædvanligt ophold her i landet og er vendt tilbage eller ønsker at vende tilbage hertil, medmindre der er grundlag for at afslå anerkendelse af dommen eller afgørelsen efter § 29 o, stk. 2, § 29 p eller § 29 q. Behandlingen af anmodninger om anerkendelse og overtagelse af tilsyn sker efter reglerne i kapitel 12.

Når tilsyn er overtaget efter § 29 m, stk. 3, finder straffeloven og straffuldbyrdelsesloven samt administrative forskrifter udstedt i henhold til straffuldbyrdelsesloven anvendelse på alle senere afgørelser, der træffes her i landet i forbindelse med tilsynet.

En dom omfattet af § 29 l, der vedrører en af nedenstående handlinger, og en afgørelse omfattet af § 29 l, der er knyttet til en sådan dom, kan anerkendes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

• 1) Deltagelse i en kriminel organisation.

• 2) Terrorisme.

• 3) Menneskehandel.

• 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

• 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

• 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

• 7) Bestikkelse.

• 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

• 9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold.

• 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

• 11) Internetkriminalitet.

• 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

• 13) Menneskesmugling.

• 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

• 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

• 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

• 17) Racisme og fremmedhad.

• 18) Organiseret eller væbnet tyveri.

• 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

• 20) Bedrageri.

• 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

• 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

• 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

• 24) Forfalskning af betalingsmidler.

• 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

• 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

• 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.

• 28) Voldtægt.

• 29) Brandstiftelse.

• 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

• 31) Skibs- eller flykapring.

• 32) Sabotage.

Anerkendelse af domme og afgørelser omfattet af § 29 l kan afslås, hvis

• 1) den attest, som er omhandlet i § 48, ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar uoverensstemmelse med dommen og ikke er blevet suppleret eller rettet inden for en rimelig frist,

• 2) kriterierne for anerkendelse af dommen eller afgørelsen og overtagelse af tilsyn efter § 29 m, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt,

• 3) der er grund til at formode, at pligten eller påbuddet er idømt med det formål at straffe den domfældte på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kan blive dårligere stillet af disse grunde,

• 4) straf ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse efter dansk ret,

• 5) der efter dansk ret ikke kan føres tilsyn med de pågældende pligter eller påbud på grund af immunitet,

• 6) den domfældte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,

• 7) dommen eller afgørelsen omfatter lægebehandling eller terapi, som uanset muligheden for tilpasning efter § 29 m, stk. 4, ikke kan underkastes tilsyn i henhold til det danske retssystem eller sundhedsvæsen,

• 8) pligten eller påbuddet, som er fastsat i dommen eller afgørelsen, er af en varighed på under 6 måneder,

• 9) dommen eller afgørelsen vedrører en strafbar handling, som helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende er begået her i landet eller på et sted, der ligestilles hermed, eller

• 10) den domfældte ifølge oplysningerne i den attest, der er omhandlet i § 48, er dømt uden selv at have været til stede under retssagen, medmindre det i attesten er anført, at den pågældende i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid

  • a) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om vedkommende ikke var til stede under retssagen,

  • b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv eller af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen eller

  • c) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist.

Anerkendelse af domme og afgørelser omfattet af § 29 l kan afslås, hvis den pågældende dom vedrører samme forhold, som den domfældte tidligere er fundet skyldig i eller frifundet for her i landet eller i en anden stat end udstedelsesstaten (forbud mod dobbelt strafforfølgning). Tilsvarende gælder, hvis den pågældende er benådet her i landet for handlingen. Hvis den domfældte tidligere er dømt i en anden stat end Danmark, kan anerkendelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes i domsstaten.

Inden der træffes afgørelse om afslag på anerkendelse i medfør af § 29 p, nr. 1, 2, 7, 8, 9 og 10, eller § 29 q, stk. 1, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres og om nødvendigt anmodes om straks at tilvejebringe supplerende oplysninger til brug for afgørelsen. Afgørelsen om anerkendelse af dommen eller afgørelsen kan i de i § 29 p, nr. 1, nævnte tilfælde udsættes, indtil attesten foreligger i fuldstændig stand.

Tilsyn med en dom eller en afgørelse efter § 29 m, stk. 3, ophører her i landet, hvis udstedelsesstaten inden 10 dage efter modtagelsen af underretning efter § 29 n, stk. 7, eller § 29 t, nr. 5, tilbagekalder den i § 48 omhandlede attest, medmindre tilsyn i Danmark allerede er indledt.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold

• 1) om videresendelse af en dom og, hvis det er relevant, en afgørelse omfattet af § 29 l og den i § 48 omhandlede attest til rette myndighed her i landet,

• 2) om, at overtagelse af tilsyn ikke er muligt, fordi den domfældte ikke kan spores her i landet,

• 3) om den endelige afgørelse om anerkendelse af dommen eller afgørelsen og om overtagelse af tilsyn,

• 4) om afslag på anerkendelse af dommen eller afgørelsen og overtagelse af tilsyn og begrundelsen herfor,

• 5) om afgørelser om tilpasning af pligter eller påbud og begrundelsen herfor,

• 6) om efterfølgende afgørelser som omhandlet i § 29 n eller afslag på at træffe sådanne afgørelser,

• 7) om afgørelser om amnesti eller benådning, som bevirker, at der ikke føres tilsyn med pligter eller påbud, og, når det er relevant, begrundelsen herfor og

• 8) om afgørelser om, at tilsynet føres tilbage til udstedelsesstaten, jf. § 29 n, stk. 2 og 3, og § 29 s, stk. 2.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på strafferetlige afgørelser, der som alternativ til varetægtsfængsling pålægger en person en eller flere foranstaltninger, der er mindre indgribende end varetægtsfængsling, herunder

• 1) pligt til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl,

• 2) pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten,

• 3) pligt til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder,

• 4) pligt, der begrænser muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatens område,

• 5) pligt til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemt myndighed,

• 6) pligt til at undgå kontakt med bestemte personer i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser,

• 7) pligt til ikke at tage del i nærmere angivne aktiviteter i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser, hvilket kan omfatte beskæftigelse med et nærmere angivet erhverv eller beskæftigelsesområde,

• 8) pligt til ikke at føre køretøj,

• 9) pligt til at stille en økonomisk sikkerhed,

• 10) pligt til at undergive sig terapeutisk behandling eller afvænning eller

• 11) pligt til at undgå kontakt med bestemte genstande i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser.

En afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, der er truffet i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes og fuldbyrdes her i landet på anmodning fra udstedelsesstaten, hvis den person, som afgørelsen vedrører, har lovligt og sædvanligt ophold her i landet og personen efter at være blevet underrettet om foranstaltningerne har indvilget i at vende tilbage hertil, medmindre der er grundlag for at afslå anerkendelse af afgørelsen efter § 29 w, stk. 2, eller § 29 x.

En afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan anerkendes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

• 1) Deltagelse i en kriminel organisation.

• 2) Terrorisme.

• 3) Menneskehandel.

• 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

• 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

• 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

• 7) Bestikkelse.

• 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

• 9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold.

• 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

• 11) Internetkriminalitet.

• 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

• 13) Menneskesmugling.

• 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

• 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

• 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

• 17) Racisme og fremmedhad.

• 18) Organiseret eller væbnet tyveri.

• 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

• 20) Bedrageri.

• 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

• 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

• 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

• 24) Forfalskning af betalingsmidler.

• 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

• 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

• 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.

• 28) Voldtægt.

• 29) Brandstiftelse.

• 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

• 31) Skibs- eller flykapring.

• 32) Sabotage.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling kan afslås, hvis

• 1) den attest, som er omhandlet i § 48, er mangelfuld eller i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen og ikke er blevet suppleret eller rettet inden for en rimelig frist,

• 2) kriterierne for fuldbyrdelse af afgørelsen efter § 29 v, stk. 1 eller 2, ikke er opfyldt,

• 3) afgørelsen ikke vedrører en af de i § 29 u nævnte foranstaltninger,

• 4) der er grund til at formode, at foranstaltningerne er pålagt med det formål at straffe den pågældende person på grund af vedkommendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kan blive dårligere stillet af disse grunde,

• 5) straffesagen ikke kan gennemføres på grund af forældelse efter dansk ret,

• 6) der efter dansk ret ikke kan føres tilsyn med foranstaltningerne på grund af immunitet,

• 7) den pågældende person på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15, eller

• 8) den pågældende person i tilfælde af overtrædelse af foranstaltningerne ikke vil kunne udleveres efter reglerne i udleveringslovens kapitel 4.

Inden der træffes afgørelse om afslag på anerkendelse og fuldbyrdelse i medfør af § 29 x, stk. 1, nr. 1-3, stk. 2 eller stk. 3, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres og om nødvendigt anmodes om straks at tilvejebringe supplerende oplysninger til brug for afgørelsen. Afgørelsen om anerkendelse og fuldbyrdelse kan i de i § 29 x, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde udsættes, indtil attesten foreligger i fuldstændig stand.

Udstedelsesstatens kompetente myndighed har kompetencen til at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, herunder efterfølgende afgørelser om forlængelse, ændring eller tilbagekaldelse af udstedelsesstatens oprindelige afgørelse.

Hvis en foranstaltning på udstedelsesstatens anmodning skal opretholdes ud over 4 uger, skal justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, senest 3 uger efter at fuldbyrdelsen af foranstaltningen er påbegyndt her i landet, anmode den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om inden for 1 uge at bekræfte nødvendigheden af at opretholde foranstaltningen. Anmodningen skal herefter genfremsættes, hver gang der er forløbet 3 uger fra modtagelsen af bekræftelsen fra udstedelsesstaten.

Fuldbyrdelsen af en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling afbrydes her i landet, og kompetencen føres tilbage til udstedelsesstaten, hvis

• 1) den pågældende person har lovligt og sædvanligt opholdssted uden for Danmark,

• 2) udstedelsesstaten inden 10 dage efter modtagelsen af underretning efter § 29 å, stk. 1, nr. 7, tilbagekalder den i § 48 omhandlede attest, medmindre fuldbyrdelsen af foranstaltningen i Danmark allerede er indledt,

• 3) udstedelsesstaten har ændret foranstaltningerne i afgørelsen og fuldbyrdelse af de nye foranstaltninger er afvist efter § 29 z, stk. 2,

• 4) der er truffet afgørelse om at indstille fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger efter § 29 z, stk. 5, eller § 29 æ, stk. 3, eller

• 5) udstedelsesstaten har meddelt, at afgørelsen i udstedelsesstaten ikke længere kan fuldbyrdes.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold

• 1) om videresendelse af afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling og den i § 48 omhandlede attest til rette myndighed her i landet,

• 2) om den pågældende persons eventuelle adresseændringer,

• 3) om, at fuldbyrdelse af afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling ikke er mulig, fordi den pågældende person ikke kan spores her i landet,

• 4) om, at en afgørelse om at fuldbyrde en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling er blevet påklaget,

• 5) om den endelige afgørelse om at anerkende afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling,

• 6) om afslag på at anerkende afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling og begrundelsen herfor,

• 7) om enhver afgørelse om tilpasning af foranstaltningerne samt begrundelsen herfor og

• 8) om enhver afgørelse efter § 29 z, stk. 2 eller 5, eller § 29 æ, stk. 3, om at afvise eller indstille fuldbyrdelse af de foranstaltninger, som er fastsat i afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling.