Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 29f

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1434 af 22. december 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013,
som ændret ved lov nr. 1572 af 15. december 2015, lov nr. 377 af 27. april 2016 og lov nr. 117 af 11. februar 2020

§ 29f

Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning kan afslås, hvis

  • 1) den attest, som er omhandlet i § 48, ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen og ikke er blevet suppleret eller rettet inden for en rimelig frist,

  • 2) den domfældte hverken er dansk statsborger eller har fast bopæl her i landet,

  • 3) den domfældte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,

  • 4) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret,

  • 5) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt eller delvist her i landet, eller

  • 6) der på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen resterer afsoning af mindre end 6 måneder af fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning.