Lov om garantifond for skadesforsikringsselskaber § 14

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Lov nr. 457 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021,
som ændret ved lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1546 af 12. december 2023

§ 14

Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et forsikringsselskab undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler forsikringsselskabet som medlem af Fonden.

Stk. 2 Finanstilsynet kan tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladelse til at drive virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Stk. 3 Finanstilsynet kan forbyde et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, og stk. 2, nr. 2 eller 3, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 264 i lov om forsikringsvirksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter. Forsikringsselskabet skal straks efter modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forsikring i det pågældende forsikringsselskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser afgørelsen har for forsikringstageren og de sikrede. Oplysningerne efter 2. pkt. skal være let forståelige og skal affattes på dansk.

Stk. 4 Fonden tilbagebetaler ikke bidrag, som et forsikringsselskab har indbetalt til Fonden, hvis Finanstilsynet i henhold til stk. 3 forbyder forsikringsselskabet at drive virksomhed i Danmark.