Lov om Hav- og Fiskerifonden Kapitel 2

Denne konsoliderede version af lov om Hav- og Fiskerifonden er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1361 af 16. december 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 04. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016 og lov nr. 1518 af 18. december 2018

Kapitel 2 1 Administrative bestemmelser
§ 3

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde indgå de aftaler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med administration af støtteordninger omfattet af denne lov.

§ 4

Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan deltage i finansieringen af foranstaltningerne, som er nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2 Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte nærmere regler om finansieringen nævnt i stk. 1.

Rentekrav og forældelse
§ 5

Støtte, der skal tilbagebetales i henhold til regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke.

Stk. 2 Tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Obligatorisk digital kommunikation
§ 6

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministerierne om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2 Ministrene kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3 En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4 Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end milj- og fødevareministeren eller erhvervsministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5 Ministrene kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav, jf. stk. 4.

Udvalg og rådgivning
§ 7

Miljø- og fødevareministeren nedsætter et overvågningsudvalg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, foreninger og partnerskaber til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af støtteordninger efter denne lov.

Stk. 2 Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde nedsætte rådgivende udvalg for støtteordninger efter denne lov.

Stk. 3 Erhvervsministeren nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om indsendte lokale udviklingsstrategier.

Stk. 4 Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde indhente rådgivning hos andre udvalg, som er nedsat i medfør af anden lovgivning, og som har kompetence inden for det relevante område.

Oplysningspligt
§ 8

En modtager af støtte efter denne lov skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af miljø- og fødevareministeren eller erhvervsministeren inden for deres ressortområde afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldte.

Stk. 2 Støttemodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, underrette rette minister, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.

Kontrol m.v.
§ 9

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren har hver for sig inden for deres ressortområde til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, køretøjer og fartøjer, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter denne lov, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1. På tilsvarende måde har rette minister adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller i regler i EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2 Den, der er støttemodtager i henhold til regler udstedt i medfør af denne lov, skal efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren eller erhvervsministeren inden for deres ressortområde give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og vederlagsfrit yde rette minister fornøden vejledning og hjælp ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form. Rette minister kan udtage prøver m.v. til undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.

Stk. 3 Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol, som er nævnt i stk. 1. Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4 Ministrene kan hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.

§ 10

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov, de regler, der er udstedt i medfør heraf, og EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Klage og delegation
§ 11

Henlægger miljø- og fødevareministeren eller erhvervsministeren sine beføjelser efter denne lov til en myndighed under deres ministerium, kan rette minister fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager.

Stk. 2 Ministrene kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation helt eller delvis henlægge beføjelser efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministrene bevarer deres fulde instruktionsbeføjelser.

Stk. 3 Ministrene kan henlægge deres beføjelser vedrørende støtteordninger etableret efter denne lov til en privat organisation. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private organisations afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af lokale aktionsgrupper kun kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministrene bevarer deres fulde instruktionsbeføjelser.

§ 11a

Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, 5 og 6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.