Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Kapitel 5

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 338 af 18. maj 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007,
som ændret ved lov nr. 618 af 14. juni 2011, lov nr. 1234 af 18. december 2012, lov nr. 1564 af 15. december 2015 og lov nr. 884 af 21. juni 2022

Kapitel 5 1 Rammeaftaler
§ 13

Ved rammeaftaler forstås aftaler, der er indgået i overensstemmelse med denne lovs regler, om betingelserne, f.eks. med hensyn til kvalitet, pris og mængde eller omfang, for en mulig udførelse af bygge- og anlægsarbejder af samme karakter i løbet af en given periode.

Stk. 2 En rammeaftale har kun virkning i forholdet mellem de direkte parter i aftalen. En rammeaftale kan kun indgås mellem én udbyder og én virksomhed. Udbyderen kan om nødvendigt anmode virksomheden om at komplettere sit tilbud til brug for kontraktindgåelsen. Dette må dog ikke medføre væsentlige ændringer i aftalevilkårene.

Stk. 3 En rammeaftale må højst gælde for en periode på 4 år.