Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren § 15

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 338 af 18. maj 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007,
som ændret ved lov nr. 618 af 14. juni 2011, lov nr. 1234 af 18. december 2012, lov nr. 1564 af 15. december 2015 og lov nr. 884 af 21. juni 2022

§ 15

Når kriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, gælder endvidere reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2 Senest samtidig med, at der indledes forhandlinger efter § 11, underretter udbyderen berørte tilbudsgivere om en beslutning om ikke at indbyde dem til forhandlingerne og en begrundelse herfor.

Stk. 3 Efter afslutningen på forhandlinger efter § 11 underretter udbyderen hurtigst muligt tilbudsgivere, som udbyderen har forbeholdt sig at forhandle med, om det antagne tilbuds egenskaber og relative fordele.

Stk. 4 Hvis der ikke har været forhandlinger efter § 11, eller hvis tilbuddene er indhentet ved underhåndsbud, underretter udbyderen efter anmodning tilbudsgivere, som har overholdt udbudsbetingelserne, om det antagne tilbuds egenskaber og relative fordele.