Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 34a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 575 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1355 af 29. november 2023

§ 34a

Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter § 27, stk. 1, i avu-loven. Tilskud ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1 samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.