Kapitel 36 1 Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning m.v.
Følgende kan være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse:
-
1) En offentlig myndighed, bortset fra offentligt garanterede virksomheder, medmindre disse falder ind under nr. 2-6, herunder:
-
a) Offentlige myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for eller medvirker ved forvaltningen af offentlig gæld.
-
b) Offentlige myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at føre konti for kunder.
-
-
2) En centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank.
-
3) En finansiel institution, som er underlagt tilsyn, herunder:
-
a) Et kreditinstitut som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
b) Et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/65/EU af 15. maj 2015 om markeder for finansielle instrumenter.
-
c) Et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
d) Et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring.
-
e) UCITS med tilladelse efter artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).
-
f) Et investeringsforvaltningsselskab.
-
g) En forvalter af alternative investeringsfonde.
-
-
4) En central modpart (CCP), et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i artikel 2, litra c-e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer eller lignende institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke er omfattet af nævnte direktiv.
-
5) En juridisk person, som handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former for gældsbreve, eller for myndigheder og virksomheder som defineret i nr. 1-4.
-
6) En juridisk person, der ikke er omfattet af nr. 1-5, herunder ikkeregistrerede virksomheder og interessentskaber samt enkeltmandsvirksomheder.
Stk. 2 Detailkunder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter kan ikke være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret.
Sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun bestå af penge, der er krediteret en konto, og finansielle instrumenter omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 197, stk. 2 og 3.
Stk. 2 Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 196, stk. 1, nr. 1-5, kan den finansielle sikkerhed endvidere bestå af gældsfordringer.
Stk. 3 Indlån, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller gøres til genstand for slutafregning.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af reglerne i dette kapitel være skriftlig eller udformet på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
Stk. 2 Det skal fremgå af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, hvilke af parternes eller tredjemands eksisterende eller fremtidige, faktiske, betingede eller potentielle finansielle forpligtelser aftalen omfatter.
Når finansiel sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, skal sikkerhedshaver fra sikkerhedsstiller modtage en liste over samtlige gældsfordringer omfattet af sikkerhedsstillelsen. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
Stk. 2 Sikkerhedshaverens modtagelse af en liste som nævnt i stk. 1 er uanset § 31 i lov om gældsbreve den relevante sikringsakt ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af gældsfordringer. Hvis sikkerhedsstilleren har overdraget gældsfordringerne til flere aftaleerhververe, skal sikkerhedshaver være i god tro over for andre aftaleerhververe på tidspunktet for listens modtagelse.
Stk. 3 Er sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver nærtstående, jf. § 2, nr. 2-4, i konkursloven, gælder stk. 2 ikke. Bliver sikkerhedshaver nærtstående til sikkerhedsstiller, gælder stk. 2 ikke for sikkerhed stillet efter dette tidspunkt.
I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhedsstillelse kan debitor i henhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit krav på fortrolighed i henhold til § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i det omfang dette er nødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv.
Stk. 2 Giver debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse, afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
Realisation eller værdiansættelse af sikkerheder eller gældsfordringer, der modregnes eller tilegnes, skal ske på forretningsmæssigt rimelige vilkår.
Substituerer sikkerhedsstiller efter aftale med sikkerhedshaver en stillet sikkerhed med en anden sikkerhed, og sker dette, senest samtidig med at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed, kan der kun ske omstødelse af den substituerede sikkerhed, hvis den oprindeligt stillede sikkerhed var omstødelig.
Stk. 2 Sikkerhed, der er stillet for ændringer i værdien af sikkerheder eller fordringer, som er indtrådt efter aftalens indgåelse og skyldes markedsbetingede forhold, kan ikke omstødes efter §§ 70 eller 72 i konkursloven, hvis den stillede sikkerhed er stillet uden unødigt ophold, efter at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende. Omstødelse under betingelser som nævnt i § 72 i konkurslovens kan dog ske, hvis sikkerhedsstillelsen ikke fremstod som ordinær.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde en bestemmelse om, at sikkerhedshaver straks kan realisere sikkerheden, når der opstår en fyldestgørelsesgrund. Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske
-
1) uden forudgående godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre,
-
2) uden forudgående meddelelse til sikkerhedsstiller og
-
3) uden anvendelse af en særlig fremgangsmåde.
Stk. 2 Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje sker realisation, ved at sikkerhedens værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.
Stk. 3 Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af penge, der er krediteret en konto, sker realisation, ved at sikkerhedens værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.
Stk. 4 Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af sikkerheden. Fremgår det af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation ske, ved at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, hvis der i aftalen er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog § 201.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning kan indeholde en bestemmelse om brugsret, hvorefter sikkerhedshaver kan overdrage de modtagne sikkerheder eller nogle af disse til tredjemand til eje eller sikkerhed.
Stk. 2 Har sikkerhedshaver udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse for stillet på samme tidspunkt som den oprindelige sikkerhed.
Stk. 3 Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i konkurslovens § 74 er opfyldt.
Stk. 4 Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes i de sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning. Fordringen på tilbagelevering anses i sådanne tilfælde for opstået på det tidspunkt, hvor den oprindelige sikkerhed blev stillet.
Stk. 5 Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår.
Stk. 2 Opstår der en fyldestgørelsesgrund, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, hvis dette fremgår af aftalen.
En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog §§ 207 og 208, indeholde en bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf. § 5, nr. 2, skal nettes ved slutafregning, hvis der opstår en fyldestgørelsesgrund, jf. § 5, nr. 6.
Stk. 2 Det kan med retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at slutafregning først skal ske, når den ikkemisligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part, efter der er indtrådt en fyldestgørelsesgrund. I tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.
Stk. 3 § 197, stk. 3, og §§ 198 og 201 gælder tilsvarende for en aftale om slutafregning, der ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.
Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, som gennemføres, efter at den misligholdende part er taget under rekonstruktionsbehandling, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven.
Stk. 2 Slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er erklæret konkurs, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven. Finansielle forpligtelser opstået efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog ikke indgå i en slutafregning.
En finansiel forpligtelse, der er omfattet af § 42, stk. 3 og 4, i konkursloven, kan indgå i en slutafregning, medmindre den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da fordringen på denne blev erhvervet eller opstod.
Stk. 2 Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, kan alene omstødes efter § 69 i konkursloven, hvis slutafregningen omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i tilfælde af konkurs, jf. stk. 1 og § 207, stk. 2.
Er et finansielt instrument registreret på en konto hos en værdipapircentral (CSD) eller et kontoførende institut, afgøres spørgsmål vedrørende instrumentet, jf. stk. 2, efter lovgivningen i det land, hvor kontoen føres, bortset fra lovvalgsregler.
Stk. 2 Følgende spørgsmål afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning:
-
1) Den retlige beskaffenhed af sikkerhed i finansielle instrumenter og de tingsretlige virkninger, der knytter sig dertil.
-
2) Kravene til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand og kravene til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand.
-
3) Hvorvidt en persons adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i finansielle instrumenter må vige for eller efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder om der foreligger ekstinktiv erhvervelse.
-
4) Hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af finansielle instrumenter, når der er opstået en fyldestgørelsesgrund.