Lov om kapitalmarkeder § 127

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024

§ 127

En udenlandsk operatør af et reguleret marked kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive en markedsplads her i landet, hvis

  • 1) operatøren har hjemland i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

  • 2) den kompetente myndighed i operatørens hjemland har givet operatøren tilladelse og fører tilsyn med operatøren i overensstemmelse med de regler i hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, og

  • 3) operatøren opfylder betingelserne i § 59, stk. 2, og § 86, stk. 2.

Stk. 2 Kravene til Finanstilsynet i § 59, stk. 5, finder anvendelse på behandlingen af ansøgningen.

Stk. 3 Når en udenlandsk operatør af et reguleret marked er meddelt tilladelse efter stk. 1, gælder denne lov for operatøren og dennes aktiviteter her i landet.