Lov om Klagenævnet for Udbud § 2

Denne konsoliderede version af lov om Klagenævnet for Udbud er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 415 af 12. maj 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 02. juni 2016,
som ændret ved lov nr. 884 af 21. juni 2022 og lov nr. 736 af 13. juni 2023

§ 2

Afholder en ordregiver et udbud, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal ordregiveren underrette samtlige berørte ansøgere og tilbudsgivere om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a. beslutninger om

  • 1) prækvalifikation af virksomheder,

  • 2) tildeling af en kontrakt,

  • 3) optagelse i et dynamisk indkøbssystem og

  • 4) annullation af en udbudsforretning.

Stk. 2 Ordregiverens underretning om beslutningen efter stk. 1, nr. 2, skal være ledsaget af en begrundelse for beslutningen. Underretningen skal endvidere angive, hvornår standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, udløber.