Lov om Klagenævnet for Udbud § 9

Denne konsoliderede version af lov om Klagenævnet for Udbud er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 415 af 12. maj 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 02. juni 2016,
som ændret ved lov nr. 884 af 21. juni 2022 og lov nr. 736 af 13. juni 2023

§ 9

Klagenævnet for Udbud består af en formand og et antal næstformænd (formandskabet) samt et antal sagkyndige medlemmer.

Stk. 2 Formandskabet og Klagenævnet for Udbuds sagkyndige medlemmer udpeges af erhvervs- og vækstministeren for en periode på op til 4 år. Formandskabet består af byrets- og landsdommere. Klagenævnet for Udbuds sagkyndige medlemmer udpeges blandt personer, der har kendskab til bl.a. bygge- og anlægsvirksomhed, offentlig indkøbsvirksomhed, transportvirksomhed, forsyningsvirksomhed eller har juridisk sagkundskab.